

Det Danske Kriminalakademi uddelte for 24. gang årets Palle Rosenkrantz-pris, der gives til den bedste spændingsroman på dansk i 2009. Prisen, der er på 7.500 kr., gik til den norske forfatter Jo Nesbø for Panserhjerte, som er udkommet på forlaget Modtryk.
Kriminalakademiet skrev i sin motivering:
Jo Nesbø har med den anarkistiske og fordrukne Harry Hole opdateret den klassiske Chandler-opdager, der med selvdestruktiv ærlighed lægger sig ind hos damerne og ud med næsten alle andre. Især seriemordere og overordnede. At Jo Nesbø skriver usædvanligt virtuost og insisterende er ”Panserhjerte” det seneste eksempel på.
Prisen overrækkes lørdag den 10. april 2010 på årets krimimesse i Horsens.
Kriminalakademiets jury består i 2010 af
Der var nomineret yderligere fire romaner til Rosenkrantz-prisen:
Mark Billingham: I mørket – Forlaget Modtryk,
Gianrico Carofiglio: Med lukkede øjne – Forlaget Hr. Ferdinand.
Colin Harrison: Kinesisk kabale – Forlaget People’s Press, og
Andrew Taylor: Miss Penhows blødende hjerte – Forlaget Klim
Prisen er tidligere givet til bl.a. P. D. James, Gunnar Staalesen, Ruth Rendell, Colin Dexter, Ian Rankin, Arne Dahl, Peter Robinson og Karin Alvtegen

Det Danske Kriminalakademi uddelte for 4. gang Harald Mogensen-pris, der gives for årets danske spændingsroman. Prisen, der er på 5.000 kr., gik til Jussi Adler-Olsen for Flaskepost fra P, som er udkommet på Politikens Forlag.
Kriminalakademiet skrev i sin motivering:
Jussi Adler-Olsen får årets Harald Mogensen pris for sidste bind i hans serie om Q-afdelingen indenfor det danske politi. Et specielt korps under ledelse af Carl Mørk som denne gang jagter en fanatisk seriemorder med speciale i fundamentalistiske kristne og deres børn. Ved at krydsklippe mellem jægerne og den jagede har Adler-Olsen på alle måder skrevet en vanvittig og uhyggelig spændende thriller eller snarere chaser – en roman om at forfølge ondskaben selv før denne slår til igen!
Prisen overrækkes lørdag den 10. april 2010 på årets krimimesse i Horsens.
Kriminalakademiet uddelte endvidere fire diplomer i Horsens:
Kriminalakademiets jury bestod i 2010 af
Klik her på genveje til gode krimilinks:
Skandinaviske links:
Hjemmesider fra resten af verden: